Blæsten går frisk over Limfjordens vande Tekst: Povl Hamburger, 1937 Melodi: Erik Bertelsen, 1939 Blæsten går frisk over Limfjordens vande, rusker dem op til vågen flugt, jager dem mellem de favnende strande, fylder med toner hver en bugt. Og sømanden synger bag sit rat på krydstogt fra Nordsø til Kattegat. Dagen står høj over Limfjordens vande, bredning og sund og krinklet vig! Sallingland, Thyland og andre lande hilser hverandre med mågeskrig. Og bonden går på sin agerjord med blikket forynget af luft og fjord. Lyset slår blink over Limfjordens vande, tindrer og ler i et stridigt spil. Bølgerne kaster med flammende brande vikingedrømmenes hvide ild. Og ungdommen føler fjordens magt, en udvé fjernt over verden strakt. Længsel er saltet i Limfjordens vande. Her fik jeg fartens glød på kind, her blev med kølige stænk mod min pande viet til uro mit sejlersind. Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør i kuling fra Hals og til Harboør.