De vog dem, vi grov dem en grav i vor have, Holger Drachmann: 1877 lagde dem ved siden af den alfarvej; alle vore blomster skal smykke deres grave; sønderjyske piger; I forglemmer det ej! Hvem gemmer vi ellers vore blomster til! Søster, hvad er det, du siger? Lad fjenden plukke blomster der ude, hvor han vil: nælder hos de sønderjyske piger. De ligger og lytter i jorden dernede, lytter til hvert fodtrin på den alfarvej, lytter, om på landsmål en læbe vil bede: sønderjyske piger, I forglemmer dem ej! Og skulle vi vel have så glemsomt et sind; søster, hvad er det du siger? De døde har tegnet os i hjerterne ind; de bor hos de sønderjyske piger. Men ak, de kan ængstes; thi tiden henrinder, jævnende, som støvet langs den alfarvej. Fjenden vil sig fæste de blegnende kinder, sønderjyske piger, I forglemmer jer ej! Nej, heller´ vi os vier til den døde soldat; søster, hør efter, hvad vi siger! Lad tøjterne ved Elben være tysken parat, enker, enker er de sønderjyske piger!