Det er så køhnt, det er så dejle Tekst: Karsten Thomsen Melodi: Oluf Ring Det er så køhnt, det er så dejle, nær i den føhst forårsti' e himmel sæ udbre'r så vi', e sol så klar i'e vand sæ spejler og lys og værremt strør vos å e jord hernér, ja, det er køhnt, ja det er dejle! Det er så køhnt, det er så dejle, nær i den føhst forårsti' e bøg sin blaj udbrer så vi', hvorunner små skovblommer frejle står mell' e blaj og græjs og lærre godt tefrejs. ja, det er køhnt, ja det er dejle! Det er så køhnt, det er så dejle, nær i den føhst forårsti' di små syngfowl er kommen hi, og flagrend i e loft så glæjle de synger med en lyst, der smitter i vort bryst, ja, det er køhnt, ja det er dejle! Det er så køhnt, det er så dejle, nær i den føhst forårsti' den pigh, jen fremfor åll kan li', hun sidder ved vos, og vi spejler vos i hind øjens glans, der rummer åll vor sans, ja, det er køhnt, ja det er dejle! Det er så køhnt, det er så dejle, nær i den føhst forårsti' vi glæjes og beruses i di toner, som forbi vos sejler. Mit moersmål, din sång hær dog den kønnest klång. Ja, det er køhnt, ja, det er dejle!