Hvor skoven dog er frisk og stor Tekst: H. C. Andersen, 1850 Melodi: Tysk folkemelodi Hvor skoven dog er frisk og stor, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. Skovmærker der og jordbær gror, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. I træets bark er mærke sat, der så jeg dig en måneklar nat. Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. I måneskin er smukt at gå, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. I skov ved solskin ligeså, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. Af kukkeren jeg vide får, hvor mange kys og leveår. Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. Gør ikke verden dig for tung, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. Husk på, du er kun én gang ung, kuk-kuk, kuk-kuk fallera. Skovmærker gror, og jordbær gror, og kukkeren ved når og hvor. Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera, kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.