Jylland mellem tvende have Tekst: H. C. Andersen, 1859 Melodi: P. A. Heise, 1860 Jylland mellem tvende have som en runestav er lagt, runerne er kæmpegrave inde midt i skovens pragt, og på heden alvorsstor, her, hvor ørknens luftsyn - ørknens luftsyn bor. Jylland, du er hovedlandet, højland med skov-ensomhed! Vildt i vest med klittag sandet løfter sig i bjerges sted. Østersø og Nordhavs vand favnes over Skagens - over Skagens sand. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark - som en kornmark står. Mellem rige bøndergårde snart dampdragen flyve vil, hvor nu Loke sine hjorde driver, skove vokse til. Briten flyver over hav, gæster her prins Hamlets - her prins Hamlets grav. Jylland mellem tvende have som en runesten er lagt, fortid mæle dine grave, fremtid folder ud din magt, havet af sit fulde bryst synger højt om Jyllands - højt om Jyllands kyst.