Moders navn er en himmelsk lyd Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837 Melodi: Henrik Rung, 1846 Moders navn er en himmelsk lyd, så vide som bølgen blåner, moders røst er den spædes fryd og glæder, når issen gråner. Sødt i lyst og sødt i nød, sødt i liv og sødt i død, sødt i eftermælet! Modersmål er det kraftens ord, som lever i folkemunde, som det elskes i syd og nord, så sjunges det sødt i lunde. Sødt i lyst og sødt i nød, sødt i liv og sødt i død, sødt i eftermælet! Modersmål er det rosenbånd, som store og små omslynger, i det lever kun fædres ånd, og deri kun hjertet gynger. Sødt i lyst og sødt i nød, sødt i liv og sødt i død, sødt i eftermælet! Modersmål er vort hjertesprog, kun løs er al fremmed tale, det alene i mund og bog kan vække et folk at dvale. Sødt i lyst og sødt i nød, sødt i liv og sødt i død, sødt i eftermælet! Modersmålet ved Øresund og trindt i de grønne lunde dejligt klinger i allen stund, men dejligst i pigemunde. Sødt i lyst og sødt i nød, sødt i liv og sødt i død, sødt i eftermælet!