Nu ringer alle klokker mod sky Tekst: B. S. Ingemann, 1837 Melodi: C. E. F. Weyse, 1837 Nu ringer alle klokker mod sky, det kimer i fjerne riger. Hver søndag morgen højt på ny stor glæde mod himlen stiger. Det toner med lov og pris og bøn fra jord mod paradishaven: Det var en søndag morgen skøn, vor frelser stod op af graven. For os han vandred i graven ned, han gik til de dødes rige, til livet med stor herlighed han ville for os opstige. Al verdens glæde begravet lå, nu frydes vi alle dage: Den glæde, søndags-solen så, den har i verden ej mage. Der sad en engel på gravens sten blandt liljer i urtehaven, han peged med sin palmegren, hvor Jesus stod op af graven. Og der blev glæde på jorderig, lig glæden i engles himmel: livskongen løfter op med sig til livet sin børnevrimmel. Guds børn skal holde med engle bøn med jubel i paradishaven: Det var en søndag morgen skøn, vor frelser stod op af graven.