Vort hjem, du danske jord Tekst: L. C. Nielsen, 1906 Melodi: C. F. E. Horneman Vort hjem, du danske jord, hvor bondebrødet trofast gror, du digre muld, så evnefuld, så yppig til at yde! Det kimer i din agers korn, konkylie-horn om dine kyster lyde - vi bærer dig i lyst og nød, vi ærer dig i liv og død, vi kommer, når du kalder og knæler i dit skød! Vort hjem, du danske jord, hvor lunets lyse sønner bor, duggsvangre dal med stridig ahl og hvide klitters øde! Det dufter i dit tungemål, en blomsterskål af rug og kløver røde - vi favner dig i angst og fryd, vi savner dig i nord og syd, vi harmes, når vi hører din stumme klagelyd! Vort hjem, du danske jord, der håbsom grøn af havet gror, gavmilde muld med mindeguld, der klinger under ploven! Din himmel hvælver højt sit tag, i bløde drag langs fjorden blåner skoven - vi værger dig i armods kår, vi sværger dig, ihvor vi går, at trænges, hvis du trues, til værn omkring din vår!